Ja vi elsker dette landet

1.
3 -2 2 -1 1-1 2 -2 
Ja, vi elsker dette landet,
3 -3 3 -2 2
som det stiger frem
-3 3 -2 2 -1 2 -2 3
furet, vejrbidt over vandet,
3 -3 -3 -4 4
med de tusen hjem.
4 4 -4 -4 -3 -3 3 2
Elsker, elsker det og tænker
-3 -3 3 3 -2
på vor far og mor
3 3 3 -3 -3 -4 -4 4
og den saganat, som sænker
4 4 -4 4 -5 
drømme på vår jord.
-5 -5 -5 6 -6 6 -5 4
Og den…
-4 -3 3 -3 -3 -4 4
Senker …
 
2.
Dette landet Harald bjærged
med sin kæmperad,
dette landet Håkon værged,
medens Øjvind kvad;
Olav på det land har malet
korset med sitt blod,
fra dets høye Sverre talet
Roma midt imod.
3.
Bønder sine økser brynte,
hvor en hær drog frem;
Tordenskjold langs kysten lynte,
så den lystes hjem.
Kvinner selv stod op og strede
som de vare mænd;
andre kunde bare græde;
men det kom igen!
4.
Vistnok var vi ikke mange;
men vi strak dog til,
da vi prøvdes nogle gange,
og det stod på spil;
ti vi heller landet brænte,
end det kom til fald;
husker bare, hvad som hændte
ned på Fredrikshald!


5.
Hårde tider har vi døjet,
blev tilsidst forstødt;
men i værste nød blåøjet
frihed ble oss født.
Det gav faderkraft at bære
hungersnød og krig,
det gav døden selv sin ære -
og det gav forlig.
6.
Fienden sit våben kasted,
op visiret fór,
vi med undren mod ham hasted;
ti han var vår bror.
Drevne frem påstand av skammen
gik vi søderpå;
nu vi står tre brødre sammen,
og skal sådan stå!
7.
Norske mand i hus og hytte,
tak din store Gud!
landet vilde han beskytte,
skønt det mørkt så ud.
Alt, hvad fædrene har kæmpet,
mødrene har grædt,
har den Herre stille læmpet,
så vi vant vår ret.
8.
Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem
furet, vejrbitt over vandet,
med de tusen hjem.
Og som fædres kamp har hævet
det af nød til sejr,
også vi, når det blir krævet,
for dets fred slår lejr.