style="font-weight: bold;">3 5 -5 6 5 -5 6 -5 -5 5
og
elsket er landet som mor af søn.
11.5pt;">
Hun
tog os i fanget, den gang vi var smaa,
og
gav os sin saga med billeder paa.
Vi
læste, saa øiet blev stort og vaadt;
da
smilte den gamle og nikked blot.
11.5pt;">
Vi
sprang ned til fjorden, vi stirrede mod
den
askegraa bauta, hvor gammel den stod;
hun
stod der end ældre, sa' ingen ting;
men
stensatte hauger laa rundt i ring.
11.5pt;">
Hun
tog os ved haanden, og følge hun gav
bort
derfra til kirken saa stille og lav,
hvor
fædrene ydmygt har bøiet knæ,
og
mild'lig hun sagde: "Gjør I som de!"
11.5pt;">
Hun
strødde sin sne over fjeldbratte li,
11.5pt;">bød saa sine gutter at staa den paa ski.
Hun
knuste med stormhaand den nordhavs speil,
11.5pt;">bød saa sine gutter at heise seil.
11.5pt;">
Hun
satte de vakreste jenter i rad
at
følge vor idræt med smil og med kvad,
og
selv sad hun høit i sin sagastol
med
maaneskinskaaben opunder pol.
11.5pt;">
Da
lød der et fremad! et fremad! endnu
paa
fædrenemaal og med fædrenehu
for
frihed, for norskhed, for Norge hurra,
og
fjeldene selv roper langt hurra.
11.5pt;">
Da
løsned begeistringens rullende fonn,
da
døbtes vi af hendes mægtige aand,
da
stod over fjeldet et syn i glød,
som
siden os maner indtil vor død.